Romabror i retten i dag: Tricktyveri er normalt for romaer

To romabrødre erkender tirsdag i Københavns Byret at have stjålet en 77-årig mands pung og dagen efter at have opsøgt den ældre mand på hans adresse for at endevende hans lejlighed.

Brødrene benægter dog, at der skulle være tale om groft hjemmerøveri og kalder i stedet deres indtrængen for "tricktyveri".

- Vi ringede på døren, og ville sige på en pæn måde til manden, at vi havde hans pung. Vi havde planer om at finde penge i lejligheden, siger den ene bror, SL, under afhøringen i retten.

39-årige DDL og 50-årige SL er begge tiltalt for lommetyveri, forsøg på groft hjemmerøveri samt at have udgivet sig for at være politimænd. Forbrydelserne fandt sted i august sidste år.

Video og billeder: Mand gik op ad Vesterbrogade med røven bar

DDL og SL skulle angiveligt have opsøgt manden i hans lejlighed i Kastrup dagen efter, at de fandt hans pung med penge og sygesikringsbevis i. De fik adgang til hans lejlighed ved at udgive sig for at være politimænd.

De har ifølge anklagemyndigheden truet med vold og taget fat i den gangbesværede 77-årige mand med et hårdt greb, da han prøvede at flygte ud gennem entreen.

Angiveligt pressede de ham ned mod gulvet og afbrød hans nødtelefon, som han bruger til at kontakte hjemmeplejen og Falck. Det afviser brødrene dog blankt.

- Vi har ikke stoppet ham eller truet ham på nogen måde, siger SL til anklager Sidsel Jessen-Klixbüll.

Politiet ankom til stedet efter at have modtaget et telefonopkald. SL befandt sig stadig i lejilgheden da politiet ankom, men DDL nåede at flygte ud ad køkkenvinduet. Han blev fundet og anholdt en uge efter.

Ifølge DDL skyldte SL 5000 kroner væk til en pakistaner, og han ville derfor gerne hjælpe sin bror med at skrabe penge sammen.

Se tryllekunstnerens vilde video: Sådan arbejder tricktyve - og sådan undgår du dem

SL forklarer, at han har flere domme for tricktyveri på bagen.

- Det er normalt for romaer at udføre tricktyveri, og man gør det oftest mod ældre mennesker, siger han.

Der er i sagen nedlagt påstand om at få begge mænd udvist til Kroatien.

/ritzau/

 

Dagens Gossip