Romantisk frieri tager en forfærdelig drejning

Det var ved at gå helt galt, da 25-årige Matthew Picca ville fri til sin kæreste. 

Alting var ellers planlagt. Han havde ringen og stedet, og det eneste han troede kunne gå galt var, hvis hans udkårne ikke sagde ja. 

Men da han gik på knæ på molen i byen Southport og åbnede æsken med ringen, skete det utænkelige. 

Ringen faldt ud og landede i en sprække på molen, hvorefter den faldt ned i havet. 

- Jeg vendte mig om og så, han var ved at gå ned på knæ. Da han åbnede æsken til ringen faldt den ud og landede i en sprække og røg ned i vandet. Jeg nåede ikke engang at se den, før den faldt ned, siger 24-årige Kayla Harrity om det, der skulle være det perfekte frieri til hende fra sin kæreste. 

- Jeg tog hænderne for hovedet og begyndte at græde, fordi jeg vidste, at min mand var ødelagt over det. Han nåede ikke engang at sige noget til mig, før den røg i vandet, siger hun til nydailynews

Men heldigvis for parret, var der mennesker, der havde set den ulykkelige hændelse, som tilbød at springe i vandet for at lede efter ringen.

Og efter to timers søgen, råbte en mand at han havde fundet den. 

- Alle jublede og pludselig blev der råbt, at han skulle fri igen. Det var den bedste følelse i verden. Min gennemblødte forlovede, der gik ned på knæ og satte ringen på min finger, siger Kayla Harrity. 

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip