Ronaldo brækker håndled på 11-årig

Det kan være en fornøjelse at følge Cristiano Ronaldo på en fodboldbane. Men det kan også være en farlig oplevelse.

Det sidste kan den 11-årige brite Charlie Silverwood bekræfte, efter at han for tre dage siden kom i vejen for et af portugiserens berømte og berygtede frisparksmissiler.

Det skete under en træningskamp mellem Bournemouth og Real Madrid i England.

Drengen brækkede håndleddet to steder og går nu med sin venstre arm i slynge.

- Det var meget smertefuldt, siger Charlie Silverwood til avisen The Sun.

- Jeg har fortalt det til mine venner, og de kan ikke tro det. Ronaldo er verdens dyreste fodboldspiller, og han brækkede armen på mig, siger han.

Billeder viser, hvordan bolden ryger om bag målet og rammer tilskuere, hvorefter drengen tager sig til sin venstre arm i smerte.

Charlie Silverwood har fået en trøst i form af en Real Madrid-trøje med Cristiano Ronaldos og de andre Real Madrid-spilleres autografer.

Desuden har han modtaget en fodbold med autografer fra hele Bournemouth-holdet, der i øvrigt tabte kampen 0-6.

Cristiano Ronaldo kunne også ramme målet og scorede to mål for det spanske hold.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip