Ronaldo og Messi vinder hver sin fodboldpris i Spanien

Cristiano Ronaldo og Lionel Messi vandt mandag hver en fornem titel ved ligaforeningens store gallashow i Spanien.

Prisen som den mest værdifulde spiller gik til Real Madrid-stjernen Ronaldo.

FC Barcelonas Lionel Messi blev kåret til ligaens bedste spiller og den bedste angriber i Primera Division.

Mens Messi er i Argentina for at blive behandlet for en skade, så dukkede Cristiano Ronaldo op for at holde en takketale.

- Det er en ære at modtage denne pris som den mest værdifulde spiller. Det motiverer mig til at arbejde hårdere.

- Jeg føler mig som en meget vigtig spiller i Real Madrid, og jeg håber, at det fortsætter med at være sådan, sagde Cristiano Ronaldo, der også roste den bedste spanske fodboldrække.

- Jeg er stolt af at spille i ligaen. Det er ikke nogen tilfældighed, at jeg har forlænget min kontrakt med fem år.

- I mine øjne er det den bedste liga i verden, og jeg er i den bedste klub. Hvorfor skulle jeg ikke være glad.

- Forhåbentlig kan jeg næste år vinde prisen som årets spiller. Det vil jeg arbejde på, sagde portugiseren.

Både Ronaldo og Messi er blandt de nominerede, når det internationale fodboldforbund, Fifa, til januar uddeler Ballon d'Or til verdens bedste fodboldspiller i 2013.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip