Ronaldo og Modric hægter Real Madrid på førerfelt

Skrevet af admin

27/09/2014

Dagens topnyheder

Real Madrid tog den tredje sejr i træk i Primera Division og har lagt sig lige bag et førerfelt bestående af Valencia, FC Barcelona og Sevilla.

Det var Real Madrid-stjernerne Luka Modric og Cristiano Ronaldo, som lørdag sørgede for en 2-0-sejr ude over Villarreal.

Dermed kom Real Madrid op på 12 point efter seks kampe, og det er kun et point færre end Valencia, FC Barcelona og Sevilla, som alle har 13 point efter fem kampe.

Real Madrids 1-0-mål blev scoret af Modric, som med et tørt hug fem meter uden for feltet fik skabt ro over udeholdets spil efter 32 minutter.

Og da Ronaldo fem minutter før pausen øgede til 2-0 med sit 10. sæsonmål, så var der aldrig for alvor spænding om resultatet. Oplægget til Ronaldos mål stod franske Karim Benzema for.

/ritzau/