Ronaldo vil ikke snakke om sin fremtid

Real Madrids absolutte superstjerne Cristiano Ronaldo er fast besluttet på at bidrage 100 procent på grønsværen sæsonen ud. Det siger han selv til Real Madrids hjemmeside.

- Mit mål er altid at hjælpe Real Madrid med assists eller mål, og at score et mål per kamp gør mig meget glad. Det er min profession, og jeg forsøger altid at gøre mit bedste, siger Ronaldo.

Han scorede senest for Real Madrid, da de lørdag slog Levante 5-1. Det var Cristiano Ronaldos 29. mål i denne sæson af Primera Division.

Og portugiseren er da også glad for at være i kongeklubben, som han kom til i 2009.

- Jeg har det godt, og jeg ønsker at fortsætte på denne måde indtil udgangen af ¿¿mesterskabet. Jeg har stadig en masse at give til Real Madrid, og klubben kan regne med mig, fordi jeg altid er til rådighed. Det vigtige er at vinde, og min fremtid betyder ikke noget, siger Ronaldo.

Real Madrid ligger nummer to i tabellen i Primera Division, men de er efterhånden så mange point efter FC Barcelona, at chancen om at genvinde det spanske mesterskab er minimal. Til gengæld ligger Real Madrid lunt i svinget til en plads i en Champions League-semifinalerne, efter de i den første kvartfinalekamp mod tyrkiske Galatasaray vandt 3-0.

Dagens Gossip