Selv om banken hvert år fik et brev fra Finanstilsynet om at være opmærksom på, hvor meget man lånte ud og de risici, det gav, var Roskilde Bank ikke anderledes end andre banker.
Det fortæller tidligere administrerende direktør for den krakkede bank, Niels Valentin Hansen, i Østre Landsret.
Her er han, den tidligere bestyrelse og revisionshuset EY er sagsøgt for en milliard kroner for at at have svigtet deres ansvar.
Roskilde Bank voksede voldsomt inden for udlån til byggeprojekter op til finanskrisen. Det skete, uden at der kom indlån ind og derfor lånte banken penge af andre finansielle institutioner til at låne ud.
Den voldsomme vækst og det store indlånsunderskud fik Finanstilsynet til at sende en advarsel om udlånsvæksten og indlånsunderskuddet til banken hvert år og afkræve en forklaring.
- Man brugte ordet kædebrev om den skrivelse. Jeg vil tro, at brevene begyndte at komme midt i halvfemserne, og de gik vel til 20-30-40 banker.
- Det var forventeligt at få det brev som bank. Og ordlyden var tæt på at være den samme hos alle bankerne. Det var rent business as usual, siger Niels Valentin Hansen.
Han fortæller samtidig, at han ikke mener, at Roskilde Bank var mærkbart anderledes end flere andre banker i perioden op til krisen. Samtidig var han og bankens bestyrelse ikke bekymrede over det store udlån til ejendomsprojekter.
- Vi følte, at vi var gode til det. Ligesom nogen er gode til landbrug, så var vi gode til byggeprojekter.
- Vi havde gode folk, vi havde tjent gode penge og ikke vi havde ikke tabt penge på projekter i mange år, siger Niels Valentin Hansen.
Derfor blev der heller ikke holdt igen med udlånet.
- Vi opfattede udviklingen i udlånet til ejendomme som en succes, fortæller bankdirektøren.
Niels Valentin Hansen og den tidligere ledelse er anklaget for at have svigtet i långivningen ved at have sat gang i en voldsom vækst, for ikke at have haft en tilstrækkelig styring af udlån og for ikke at have fulgt Finanstilsynets advarsler.
/ritzau/
