Roskilde: Betjent anholdte mistænkt røver efter fyraften

En betjent på vej hjem fra arbejde fredag så en efterlyst røver og anholdt den 22-årige mand fra Roskilde på stedet.

Manden er mistænkt for at røve Bladkiosken på Helligkorsvej i Roskilde i juli og september i år.

Betjenten opdagede, at mandens tøj svarede til det tøj, den efterlyste gerningsmand bar under røverierne. Samtidig passede signalement på gerningsmanden til røverierne.

En dommer ved Retten i Roskilde mente ikke, at beviserne var tunge nok til en varetægtsfængsling lørdag. Dommeren valgte derfor kun at forlænge anholdelsen i to døgn.

Politiet er derfor fortsat interesseret i at modtage oplysninger om personer iført tøj svarende til den efterlyste røvers tøj og disse personers færden på gerningstidspunkterne

 

Dagens Gossip

Dagens TV