Roskilde Festival bekræfter: Metallica spiller lørdag

Roskilde-folket kan glæde sig til, at Ulrich og co. indtager Orange Scene lørdag. Det bekræfter Roskilde Festival på den officielle Facebook-side.

Lørdagens program ligger endnu ikke klar. Men flere personer har - siden offentliggørelsen af Metallica på bandlisten - spurgt til en dato.

'Confirmed. Metallica plays Saturday', står der i dag som svar på en af henvendelserne.

Mandag er det bekræftet, at Slipknot, Kendrick Lamar, Jake Bugg, Animal Collective og Suicidal Tendencies spiller torsdag.

LÆS OGSÅ: Metallica spiller på Roskilde Festival

I den nyhed var Metallica ikke nævnt, ligesom det fortsat er uklart, hvad tid bandet spiller lørdag.

Metallica er for tiden i gang med at indspille et nyt album, men bandet har indvilliget i at holde pause i optagelserne for at spille på Roskilde Festivalen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

- I ved hvor meget vi elsker sommerferier i Europa, så vi er meget glade for, at vi kan annoncere, at vi er hovednavn på Roskilde Festival i Danmark. Det er 10 lange år siden, at vi har spillet på denne klassiske festival, og vi kan næsten ikke vente med at komme tilbage.

Sådan skrev Metallica på deres hjemmeside i forbindelse med offentliggørelsen.

LÆS OGSÅ: Metallica vælter det hele: Roskilde Festivals hjemmeside er gået ned

Koncerten er Metallicas eneste koncert i Europa.

Metallica har eksisteret siden 1981 og har høstet adskillige grammyer for deres albums. Metallica optrådte første gang på Roskilde i 1986 med albummet 'Master of Puppets', som af mange anmeldere anses som et af de største heavymetal-albums.

SÅ VILDT VAR DET, SIDST METALLICA GÆSTEDE ROSKILDE:

Dagens Gossip