Roy Hodgson håber engelske fans vil støtte Frankrig

Skrevet af admin

15/11/2015

Mest læste i dag

Det kan blive en testkamp, hvor ordet "venskabskamp" sjældent har passet bedre, når England tirsdag tager imod Frankrig på Wembley i London.

Efter fredagens blodige angreb i Paris blev det besluttet at gennemføre kampen, og den engelske landstræner, Roy Hodgson, er overbevist om, at der venter Frankrig en varm velkomst i London.

- På de engelske landsholdstræneres og spilleres vegne vil jeg gerne kondolere fra hjertet til den franske nation i denne ekstremt vanskelige periode. Begivenhederne i Paris her efterladt os alle chokerede.

- Vi tænker på ofrene, deres familier og alle, der er ramt af disse tragiske hændelser, siger Roy Hodgson ifølge AFP.

Han understreger, at han respekterer den franske lejrs ønske om at spille testkampen på Wembley tirsdag, og ifølge den engelske landstræner bliver det med opbakning til begge hold fra de engelske fans.

- Kampen vil være en seriøs omgang, men også en, der viser, at fodboldverdenen er samlet mod disse grusomheder.

- Jeg er sikker på, at det engelske hold og vores fans vil gøre deres til at vise solidaritet med vores franske venner på tirsdag, og give støtte til begge hold i denne svære tid, siger Roy Hodgson.

/ritzau/