To rumænere udvises for falsk indsamling til handicappede børn

Ved Rådhustorvet i Randers har de to ifølge Østjyllands Politi samlet ind til en forening til støtte for handicappede børn. Men foreningen er fiktiv, slår politiet fast.

Retten i Randers afgjorde torsdag eftermiddag, at de to skal fængsles i fire uger med henblik på udvisning. Herefter har de indrejseforbud i landet i to år.

Rumænerne bliver nummer 128 og 129 i 2013-statistikken over udviste udlændinge i Østjyllands Politikreds. Det er langt flere udviste end i den tilsvarende periode sidste år, da 74 blev udvist.

BNB

Dagens Gossip