Rumæniens nyvalgte præsident, Klaus Iohannis, stammer fra et folk, som har måttet gå grueligt meget igennem i løbet af det sidste 50 år.
Præsidenten er en del af det tysktalende mindretal i Rumænien, hvoraf mange blev deporteret efter Anden Verdenskrig og forfulgt under kommunismen med Nicolae Ceausescu som diktator. Siden blev mange tysktalende rumænere solgt til Vesten af Ceausescu.
Før Anden Verdenskrig bestod det tyske mindretal i Rumænien af 800.000 mennesker, men i 2011 var antallet svundet til bare 36.000.
Omkring 63.000 tysktalende, rumænske mænd blev tvunget til at slutte sig til den tyske værnemagt under Anden Verdenskrig. Senere deporterede Rusland 75.000 mænd, kvinder og børn til arbejdslejre i Sovjetunionen.
Det var en hård skæbne, fortæller 38-årige Wiegand Fleischer, et kommunalbestyrelsesmedlem fra Sibiu, hvor Klaus Iohannis er borgmester, til AFP.
- Mine bedsteforældre var blandt de deporterede, og jeg husker dem fortælle om det helvede, de gik igennem, siger han.
Fra 1968 og til 1989 solgte Ceausescus hemmelige politi, Securitate, bogstavelig talt befolkningsgrupper på tværs af jerntæppet til Tyskland.
Næsten 250.000 mennesker blev solgt på denne måde til priser, der varierede fra 2000 til 10.000 mark (svarende til mellem 1020 og 5100 euro), fortæller en tidligere forhandler, Heinz Guenther Huesch.
- Enhver person havde en pris, som svarede til deres status og uddannelse, har han sagt til flere rumænske medier.
Da muren faldt i december 1989, forlod 200.000 mennesker Rumænien i løbet af to år. En stor del af de tysktalende rumænere udvandrede. De var fristet af tilbud om asyl og økonomisk hjælp til at bosætte sig i Tyskland.
- Halvdelen af mine klassekammerater forsvandt på et par måneder, siger Wiegand Fleischer.
Også den nyvalgte præsidents egne forældre forlod Rumænien, men den nu 55-årige Klaus Iohannis blev.
- To gange spurgte jeg mig selv, om jeg skulle blive eller tage af sted. Den ene gang under den kommunistiske periode og den anden gang efter murens fald, har Klaus Iohannis sagt under valgkampen.
- Jeg besluttede mig for at blive, fordi det er mit hjem, og fordi jeg havde en enestående chance for at bidrage til udviklingen af min hjemby, Sibiu, lød det fra Klaus Iohannis.
De første tyskere begyndte at bosætte sig i Transsylvanien, som er et område i Rumænien, i det 12. århundrede.
/ritzau/AFP
