Rungsted Ishockey får ny cheftræner øjeblikkeligt

Skrevet af admin

15/01/2014

Dagens topnyheder

Per Holten-Møller er ny cheftræner hos ishockeyklubben Rungsted. På sin hjemmeside meddeler klubben, at den rutinerede træner overtager jobbet fra Søren True med øjeblikkelig virkning.

Per Holten-Møller har tidligere haft samme job i klubben, og han vikarierede for Søren True tidligere i denne sæson.

Nu skal han bære holdet igennem den resterende del af sæsonen samt 2014/2015-sæsonen, skriver klubben.

- For at bygge bedst op mod den kommende sæson, er det blevet besluttet, at Per overtager som cheftræner pr. dags dato.

- Denne beslutning er truffet i fuld overensstemmelse med Søren True, som har trænet holdet de seneste måneder, lyder det på klubbens hjemmeside.

Rungsted ligger isoleret på en sidsteplads i den bedste danske ishockeyliga. Holdets næste opgave bliver hjemme mod Sønderjyske på fredag.

/ritzau/