Rusland benægter syrisk regimes brug af kemiske våben

Det syriske styre har givet russiske eksperter tilladelse til at besøge stedet for at tage prøver, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA, Frankrig og Storbritannien, der omvendt har informeret Ban Ki-moon om mindst ni tilfælde, hvor der angiveligt er brugt kemiske våben af det syriske styre, sår tvivl om resultaterne af de russiske prøver og opfordrer igen Syrien til at give et forskerhold fra FN ubetinget adgang til det borgerkrigsramte land.

USAs FN-ambassadør, Rosemary DiCarlo, siger ifølge Reuters, at en undersøgelse af brug af kemiske våben ikke skal være begrænset til et enkelt område:

»Vi har - ligesom generalsekretæren også har - opfordret til, at en undersøgelse skal inkludere alle troværdige beskyldninger (om brug af kemiske våben, red.),« siger hun ifølge Reuters.

Vitaly Churkin er ikke enig i de tre vestlige landes kritik af den russiske undersøgelse:

»Jeg tror desværre, at det, vores vestlige kolleger har gjort, er, at forsøge at producere det maksimale antal beskyldninger med et minimum af troværdighed i et forsøg på at skabe maksimale problemer,« siger han.

Rusland er, sammen med Iran, den syriske præsident Bashar al-Assads tætteste allierede og primære våbenleverandør.

Både al-Assads styre og landets oprørsgrupper har benægtet at have brugt kemiske våben, men begge parter har beskyldt hinanden for at bruge dem.

BNB

Dagens Gossip