Rusland fører propagandakrig mod Kijev

Rusland har søndag indledte en propagandakampagne mod Ukraine for at vinde opbakning til en mulig militær aktion i nabolandet, og både statslige medier og ledende politikere hævder, at væbnede voldsmænd terroriserer den tidligere sovjetrepublik.

Kreml-kontrollerede medier er sat ind på at stille det nye styre i Kijev i det dårligst tænkelige lys, og der forlyder mange rygter om overgreb mod det russisk-talende mindretal i Ukraine.

- Vores propaganda på de statslige kanaler får virkelig på alle tangenter, skriver den tidligere russiske økonomiminister Andrej Netjajev på sin Twitter-profil.

Udenlandsk indblanding er et hovedtema i medierne, og nyhedskanalen Rusland 24 har bragt en øjensynlig bekendelse fra en ung russer, som hævder, at han fik penge for at være snigskytte for oppositionen i Ukraine.

- Der er lejesoldater alle steder. De kommer fra forskellige lande. Fra USA og Tyskland. De kommer i identiske militæruniformer, lyder det fra den unge russer, som siger, at protestlederne i Kijev "blot tager folk med ned i en kælder og slår dem ihjel."

I forbindelse med tv-indslaget med den unge russer, hvis fornavn er opgivet til at være Vladislav, advarer russiske medier om, at "lejesoldater nu er på vej til Krim, hvor de vil udløse en ny voldelig krise og foretager plyndringer".

Andre russiske nyhedsmedier har udsendt rapporter om, at ukrainske styrker har mistet massevis af soldater, skal være deserteret og er gået over til en anden siden på Krim.

Samtidig taler nogle toppolitikere i Moskva om national enhed og øget støtte til præsident Vladimir Putin.

- Situationen i Ukraine forstærker hele Ruslands civile samfund, siger Leonid Slutskij fra regeringspartiet Forenet Rusland.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip