Rusland til USA: Vi sender stadig våben til Syrien

Rusland forsyner fortsat det syriske styre med militært udstyr, og det har russerne aldrig lagt skjul på.

Det oplyser i hvert fald Ruslands udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Tass, som beretter, at udenrigsminister Sergej Lavrov bekræfter våbenleverancerne i en telefonsamtale med sin amerikanske kollega John Kerry.

- Over telefonen stillede Kerry et spørgsmål til Lavrov for at få belyst Ruslands støtte til den syriske regering i kampen mod terrorisme, siger Maria Sakharova, som er talskvinde for udenrigsministeriet i Moskva.

- Lavrov bekræftede, at den støtte hele tiden har været opretholdt, og at Rusland aldrig har lagt skjul på, at man sender militært udstyr til styret i Syrien med det formål at bekæmpe terrorisme, siger talskvinden.

/ritzau/Tass

Dagens Gossip