Rusland venter tre procent nedgang i økonomien

Skrevet af admin

31/01/2015

Mest læste i dag

Regeringen i Rusland venter, at bruttonationalproduktet (BNP) i år vil skrumpe med tre procent.

Det sker på grund af det store fald i olieprisen og kapitalflugt.

Samtidig er Rusland ramt af vestlige sanktioner på grund af striden om Ukraine, der også har ført til, at Rusland har indført sanktioner med Vesten.

- Vi har udstedt et varsel for 2015 med de nuværende priser, 50 dollar per tønde, for hele året, siger økonomiminister Aleksej Ulijukajev til russiske nyhedsbureauer.

Han siger også, at prognosen om et fald i økonomien på tre procent er "konservativt" sat. De fleste analytikere regner ifølge ministeren med, at olieprisen vil stige senere på året.

Økonomiministeriet har tidligere talt sagt, at økonomien ville skrumpe med 0,8 procent, men der er også økonomer, der mener, at faldet kan blive helt op til fem procent.

Den russiske centralbank opererer med en prognose, der siger et fald på 4,8 procent.

/ritzau/AFP