Rusland vil have flere atommagter med til forhandlinger

Det fastslår den russiske præsident Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, Yuri Ushakov, onsdag.

»Det er nødvendigt at bringe andre lande, der besidder atomvåben, ind i processen,« siger han ifølge Reuters.

»Situationen er ikke som i 60erne og 70erne, da det kun var USA og Sovjetunionen, der forhandlede nedrustning,« siger Ushakov.

Meldingen kommer efter forlydender om, at den amerikanske præsident i sin tale ved Brandenburger Tor i Berlin onsdag eftermiddag vil løfte sløret for en plan om yderligere nedrustning og reduktion af atomsprænghoveder i Rusland og USA.

Ifølge Reuters er det præsidentens mål at reducere antallet af atomsprænghoveder med 1.000 styk pr. land, ligesom lagre af taktiske atomvåben i Europa skal reduceres.

BNB/Reuters

Dagens Gossip