Ruslands milliardsalg af våben højere end ventet i 2015

Skrevet af admin

29/03/2016

Dagens topnyheder

Rusland er hårdt presset på økonomien. Men det går strygende med eksporten af våben, som bidrager positivt til bundlinjen i en grad, den russiske præsident ikke havde turde håbe på.

Sidste år løb indtægterne fra landets våbeneksport op i 14,5 milliarder dollar, eller 96,5 milliarder danske kroner, siger præsident Vladimir Putin ifølge russiske nyhedsbureauer. Det er højere end ventet.

Den samlede bestillingsseddel på russiske våben løber op i 56 milliarder dollar ifølge den russiske præsident.

Rusland har de seneste år været under hårdt økonomisk pres på grund af de historisk lave priser på olie og gas, som udgør fundamentet i landets økonomi.

/ritzau/Reuters