Russere laver ny Tjernobyl

Skrevet af admin

04/12/2013

Dagens topnyheder

Rusland har genopstartet end gammel atomreaktor af Tjernobyl-typen ved Sankt Petersborg i den vestlige del af landet.

Det er verdens ældste reaktor, som efter 14 måneders vedligeholdelse og opgradering, nu startes op igen, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Den internationale miljøorganisation Bellona kalder det "russisk roulette".

Organisationen, der har hovedsæde i Oslo, mener, at reaktoren er en større trussel mod Norge end de russiske atomkraftværker i nord, hvis der sker en ulykke.

- Den burde aldrig tages i brug igen, fordi den har så mange sikkerhedsmangler, siger Niels Bøhmer, daglig leder i Bellona.

- Det er en moderne form for russisk roulette.

Den norske miljøorganisation, som i mange år har fokuseret på atomsikkerheden i Rusland, frygter, at den kostbare vedligeholdelsesproces betyder, at Leningrad-kraftværket får forlænget sin levetid efter 2018.

Ulykken på Tjernobyl-værket i 1986 er den værste atomulykke i historien. Et mindre antal mennesker døde ved selve ulykken, som siden kostede flere tusinde livet, da de udviklede en aggressiv kræft.

/ritzau/NTB