Russisk bøde til Lady Gagas koncertarrangør

Skrevet af Aller

19/11/2013
Arrangøren bag Lady Gagas koncert i Skt. Petersborg sidste vinter er blevet idømt en bøde. Den skyldes, at koncerten angiveligt promoverede homoseksualitet, ligesom der blev reklameret for alkohol. En domstol i Ruslands gamle zarhovedstad har afgjort, at Gaga udsatte børn og unge for »skadelige informationer«, hvilket skal koste koncertbureauet Planeta Plus 20.000 rubler, cirka 3500 kroner. Myndighederne tog sagen op efter en klage fra en borger, som var fortørnet over den amerikanske popstjernes optræden. Kvinden hævdede blandt andet, at hendes 13-årige datter blev udsat for »simuleret lesbisk sex« og reklamer for alkohol. Koncertbureauets direktør Jevgeny Finkelshtein er rasende og bebuder over for TV-stationen NTV-Petersburg, at dommen vil blive anket. »Vi er stærkt uenige, især for ingen lyttede til vores side af sagen. Alle lider under de love mod homoseksuel propaganda, vi trækkes med«, tordner Finkelshtein og påpeger, at kulturlivet bliver den store taber, fordi flere og flere udenlandske kunstnere tager afstand fra lovgivningen og nægter at optræde i Rusland. Skt. Petersborg var den første storby, der indførte forbuddet mod såkaldt homoseksuel propaganda og Madonna var tæt på at komme i klemme efter en koncert i 2012. I sommer blev loven landsdækkende og adskillige kunstnere har meddelt, at de boykotter næste års vinter-OL i russiske Sochi.

Mest læste i dag