Russisk-europæisk rumeventyr trodser politiske spændinger

Forholdet mellem Europa og Rusland er anspændt på grund af konflikten mellem Rusland og Ukraine. Trods det fungerer det russisk-europæiske rumsamarbejde godt, og det sikrede onsdag den første dansker i rummet en plads i verdenshistorien.

Samarbejdet fungerer, fordi begge parter har en stor interesse i at holde fast i det, vurderer to Ruslands-kendere.

- Der er store modsætninger mellem Europa og Rusland i øjeblikket på grund af Ruslands krig mod Ukraine. Men samtidig er Europa stadig Ruslands største handelspartner, siger lektor Mette Skak, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

- Rusland er absolut interesseret i at holde fast i det, der er tilbage af samarbejdet. Den russiske økonomi er svag, så det vil være noget af et selvmål fra russisk side at sætte en stopper for teknologisk samarbejde med Europa, siger Mette Skak.

Fra den russiske rumbase Bajkonur i Kasakhstan blev den danske astronaut, Andreas Mogensen, onsdag morgen skudt ud i rummet sammen med den russiske rumkaptajn Sergej Volkov og kasakheren Aidyn Aimbetov.

De skal på en mission til Den Internationale Rumstation, ISS, som er et samarbejde mellem Rusland, USA, Japan, Canada og Europa.

- På trods af de forskellige politiske kriser har man formået at holde rumsamarbejdet intakt, ligesom man i øvrigt også har fastholdt det arktiske samarbejde, siger Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Det kan være, at man har formået at holde rumsamarbejdet adskilt fra det politiske, fordi det er et så teknisk område, siger han.

Ifølge Hans Mouritzen har rumsamarbejdet mellem øst og vest historisk haft symbolsk betydning.

- Under Den Kolde Krig var der ikke noget rumsamarbejde. Der var et kapløb om rummet mellem USA og Sovjetunionen. Russerne kom bedst fra start, men amerikanerne vandt, da de som bekendt var de første, der sendte en mand til månen.

- Men med afspændingen mellem Sovjet og USA fandt man ud af, at man kunne samarbejde i rummet. Det førte til rumstationen Mir, som på russisk betyder fred, siger han.

Den væbnede konflikt i Ukraine tog fart i midten af april 2014, da prorussiske separatister i den østlige del af landet begyndte at gøre oprør mod styret i Kijev.

Konflikten har udløst en dyb krise mellem Rusland og Vesten, som har indført sanktioner mod Rusland på grund af russisk indblanding på separatisternes side. Rusland har svaret igen med sanktioner mod Vesten.

/ritzau/

Dagens Gossip