Russisk europamester brugte dræber-doping

Men uden for cykelsportens inderste cirkler var det de færreste, der havde hørt om den unge russiske temporytter før om torsdagen, hvor han skrev sig ind doping-historien som en pionér. Kaikov leverede endnu et bevis for, hvor langt cykelrytterne er villige gå, når de eksperimenterer med deres eget helbred i jagten på forbedrede resultater.

Kaikov afleverede en dopingprøve uden for konkurrence, og den viste sig at være positiv. Som den første topidrætsudøver nogensinde havde han spor af det forbudte stof GW 501516, et stof, der skal forbedre udholdenheden.

Men stoffet er ikke et, som man kan købe på apoteket med recept. Det fås kun på det sorte marked, og det internationale anti-doping agentur WADA har været ude advare mod brugen af det.

- Bivirkningerne ved dette stof er så alvorlige, at WADA tager det usædvanlige skridt at advare 'snyderne' for at sikre sig, at alle kender til de potentielle helbredsrisici, de atleter, som falder for fristelsen og bruger GW 501516 til fremme deres præstationer, udsætter sig selv for.

- GW 501516 er et stof, som medicinalfirmaet stoppede i udviklingsfasen, da der viste sig alvorlige bivirkninger. Der er ikke og vil ikke blive klinisk godkendt, lød det i advarslen fra WADA, men det var ikke nok til at skræmme den 24-årige Valery Kaikov.

Det var medicinal-giganten GlaxoSmithKline, der eksperimenterede med stoffet i forsøg på at udvikle en nyt middel mod overvægt, sukkersyge og kredsløbsforstyrrelser, men de rotter, som man prøvede stoffet af på, viste sig at udvikle cancer. Man droppede at arbejde videre med det som lægemiddel i 2007, men forud for OL i Beijing var der frygt for, at det ville blive brugt som et potent dopingmiddel.

Siden 2009 har stoffet været på WADAs forbudte liste. Det er alligevel blevet handlet på det sorte marked og promoveret på websites blandt atleter og bodybuildere. I 2011 skulle det angiveligt have kostet 1000 US-dollars for 10 gram.

Ifølge en artikel i New Scientist er stoffet en kilde til cancer i en lang række indre organer. Valery Kaikov blev den første atlet, der blev taget. Han er øjeblikkeligt blevet fyret af Rusvelo-holdet.

Dagens Gossip