Russisk klub køber tidligere Randers-bomber

Den tidligere Randers FC-angriber Yura Movsisyan kan vise sig at være en fremragende investering for den danske superligaklub.

Den 25-årige angriber har netop underskrevet en femårig aftale med den russiske storklub Spartak Moskva, og det kan måske give kronjyderne en ekstra kapitalindsprøjtning.

Ekstra Bladet skrev i sidste uge, at Randers FC sikrede sig en videresalgsklausul, da klubben i 2011 solgte den dengang brandvarme angriber til FK Krasnodar for et anseeligt millionbeløb - angiveligt omkring de 20 millioner kroner.

Movsisyans markedsværdi er sikkert ikke blevet mindre, da han ligesom i Superligaen har sparket det ene mål ind efter det andet for Krasnodar.

Den 25-årige armener, som Randers FC fandt til billige penge i Salt Lake City i USA, fortæller selv om sit forestående skifte til Spartak Moskva på Twitter.

- Det er officielt. Jeg har netop underskrevet en fem-årig kontrakt med Spartak Moskva, skriver Movsisyan.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip