FN's Sikkerhedsråds muligheder for at tage brodden af den højspændte situation i Ukraine er begrænsede på grund af Ruslands vetoret, mener den svenske professor i folkeret ved Uppsala Universitet, Mark Klamberg.
- Nogen hårde magtmidler skal man ikke vente sig fra FN. Organisationer som EU har stadig mulighed for at påvirke udviklingen for eksempel ved diplomati og ved at begrænse samhandlen med Rusland, siger Klamberg til nyhedsbureauet TT.
Risikoen for en voldsspiral er ifølge professoren overhængende, set i lyset af lørdagens udvikling, hvor Ukraine nu direkte trues af en russisk militær intervention på Krim.
- Men jeg har svært ved at forestille mig, at Nato vil vælge en direkte militær konfrontation med Rusland, siger Klamberg, der mener, at Krim-halvøen ikke kan bryde ud af Ukraine og udråbe sig til en selvstændig stat:
- Regeringen, der blev udnævnt af parlamentet, repræsenterer Ukraine folkeretslig set.
Det finske Alexanderinstituts forskningschef, Markku Kangaspuro, mener også, at situationen i Ukraine er overordentlig farlig, men også at Rusland parlaments tilladelse til at indsætte russiske styrker mest er af skræmmende karakter.
- Situationen kan på den anden side eskalere til virkelig vold, hvis Ukraines overgangsregering beslutter at bruge vold mod russiskvenlige demonstranter, siger Kangaspuro til nyhedsbureauet FNB.
Han håber, at Ukraines nye ledelse holder hovedet koldt og ikke lader sig provokere, ligesom han håber, at den russiske ledelse viser tilbageholdenhed. For Rusland handler det ifølge Kangaspuro om at sikre dets sortehavsflådebase i Sevastopol på Krim.
- Rusland vil vise, at det er til stede på Krim, og at ingen skal forsøge at udfordre den tilstedeværelse. Men for Rusland gælder det også om at sikre russiske borgere i Ukraine, og at handelsaftalen med Ukraine ikke ophæves, siger han.
/ritzau/
