Rutineopgave for kystvagt ender med historiske fund

En rutinemæssig flyvning over den gigantiske Lake Michigan i det nordlige USA resulterede i fredags i flere iskolde og historiske fund.

Fra luften kunne den lokale kystvagt lokalisere flere skibsvrag i vandet, og netop den lave vandtemperatur har været medvirkende til at bevare de forliste skibe. Det skriver The Blaze

- Nu hvor isen er smeltet på Lake Michigan har vi atter krystalblåt vand, skriver Northern Michigan Coast Guard på Facebook.

Læs også: Mindst 30 mennesker dræbt i busulykke i Brasilien

Den smeltede is har øget sigtbarheden i Lake Michigan, der er en af landets største søer. 

Ved overflyvningen kunne kystvagterne fra helikopter observere fem skibsvrag under vandoverfladen i den nordøstlige del af søen.

Blandt andet kunne de lokalisere resterne af det knap 40 meter lange skib Rising Sun, der gik til bunds i 1917.

Kystvagten kunne også se resterne af et skib, der sank helt tilbage i 1857. 

Under artiklen er det muligt at se flere billeder af fundene i den store amerikanske sø. 

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV