Rystet Kylling langer ud efter Worre

- Bedst som jeg troede det var umuligt at blive mere depressiv, er det lykkedes Jesper Worre at bevise det modsatte :-( For anden gang løbet af 24 timer er jeg uden ord !

Sådan skriver Michael Rasmussen på sin facebook-profil som reaktion på, at hans hold, Christian Watches-Onfone ikke er blevet udtaget til årets store danske etapeløb, Post Danmark rundt, mens fire andre danske continentalhold er blevet udtaget.

Og holdets medejer, Claus Hembo, forstår heller ikke noget af det hele.- Tager du den dagsaktuelle verdensrangliste, er Christina Watches nummer to, Cult er nummer 33, Blue Water er 41, Concordia er nummer 60, og Team TreFor ligger nummer 97, påpeger Claus Hembo og kalder med slet skjult sarkasme DCUs beslutning for 'sportslig indlysende korrekt'.

Men hvorfor er I ikke med?

- Det synes jeg, du skal spørge Niels Sørensen (DCU-formand, red.) om. Jeg kan bare konstatere, at Danmarks mest vindende cykelhold i 2013 ikke er med. Når man inviterer i tennis og golf eller noget andet, har man ikke alle de her subjektive kriterier for, hvem man kan lide og hvem, man ikke kan lide. Man nøjes bare med at konstatere, hvordan man ligger på listen, siger Claus Hembo.

Tidligere har det været fremme, at Kyllingens hold vil være truet af lukning, hvis ikke holdet kom med i Post Danmark Rundt. Så langt vil Hembo ikke gå nu.- Det, vi har besluttet os for, er, at de bærende sponsorer bag det her cykelhold først ville se, hvad der skete i dag. Så vil vi sætte os sammen i næste uge, når temperamente er nede på normal igen og så drøfte hvordan vi ser fremtiden for det her cykelhold, siger han.

 

Dagens Gossip