Rytter-formand forsvarer doping-mistænkt Froome

Som formand for Sammenslutningen af Professionelle Cykelryttere (CPA) opfordrer han nu medier og skeptikere om at lade Chris Froome være i fred.

- Det er ikke fair at beskylde nogen for noget uden at have beviser mod ham. Vi forlanger mere respekt om Chris Froome og alle andre ryttere. Vi er i øjeblikket vidne til daglige angreb på rytternes værdighed på en måde, der ikke længere kan tolereres, udtaler Gianni Bugno i en pressemeddelelse.

Han er især utilfreds med det, han kalder 'mediernes vrede', som har ført til, at cykling efterhånden går hånd i hånd med brugen af doping.

- CPA, som altid har støttet betydningen af ¿¿kampen mod doping, fordømmer den vrede fra medier og institutioner, som gennem årene ofte ført til, at cykling associeres med doping, lyder det videre fra Gianni Bugno.

Det er Christopher Froome overlegne kørsel i forhold til konkurrenterne i årets Tour de France, der har fået flere medier og iagttagere til at sætte spørgsmålstegn ved, om Team Skys brite kører 'rent'.

Men det er ikke i orden, lyder kritikken. 

- Vi er nu kommet til et paradoks i forhold til Froome. Nemlig at man offentligt fordømmer en atlet uden at have nogen som helst beviser mod ham, slutter Gianni Bugno.

Dagens Gossip