S: Det koster at fjerne topskatten

Skrevet af admin

14/07/2014

Mest læste i dag

Det koster mellem 10,6 og 6,8 milliarder kroner at fjerne topskatten ifølge Finansministeriets beregninger. Desuden øges den økonomiske ulighed kraftigt mellem danskerne.

Det siger Socialdemokraternes fungerende politiske ordfører, Ole Hækkerup, efter, at et studie fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, vismand Claus Thustrup Kreiner og professor ved Københavns Universitet, Jakob Roland Munch, ellers har vist, at det vil være gratis at fjerne topskatten. Det viser et studie fra

- VK-regeringens "rødvinsreform" (skattereform i 2009) var økonomisk uansvarlig og fordelingspolitisk skæv. De fleste kan se, at man ikke bare kan afskaffe topskatten på finansloven uden besparelser eller ved at hæve andre skatter, siger Ole Hækkerup.

Spørgsmål: - Er venstrefløjen ikke altid mere interesseret i at omfordele end at skabe ny velstand?

- Det er jeg fuldstændig uenig i. Vi har gjort alt muligt for at skabe ny vækst og velstand. Utrolig meget er gjort for at forbedre landets konkurrenceevne og øge produktiviteten for at få økonomisk vækst i samfundet, siger Ole Hækkerup.

SF's fungerende gruppeformand, Karina Lorentzen,lægger ikke vægt på, om det er en gratis omgang at sænke topskatten. Det vigtigste er, at topskatten sikrer et lige samfund, mener hun.

- Det er underordnet, om det er gratis eller ej at fjerne topskatten. Det vil øge den sociale ulighed, og det synes vi er en rigtig dårlig ide i SF.

- Hvor De Konservative udelukkende er optaget af at forsvare de velstilledes interesser, så er vi i SF optaget af et socialt retfærdigt og ikke mindst sammenhængende samfund, og derfor vil vi hellere gøre noget for helt almindelige lønmodtagere i bunden, som knokler hver dag på arbejde, siger hun.

/ritzau/