Det skal gøres mere attraktivt at arbejde frem for at leve af overførselsindkomster.
Det mener regeringen og de øvrige blå partier, og de har derfor gjort det såkaldte kontanthjælpsloft til en del af den nye finanslov, der skal til tredjebehandling i folketingssalen torsdag.
Loftet kan dog få store konsekvenser, fastslår et høringssvar fra Danmarks Almene Boliger (BL), der blev offentliggjort tirsdag.
Ifølge rapporten vil mange af de ledige få beskåret deres indtægter og deres boligstøtte. 13.000 af de enlige forsørgere på kontanthjælp mister op til 22.000 kroner om året, viser rapporten.
Det er derfor et problem, hvis loven stemmes igennem. Det mener Pernille Rosenkrantz-Theil, socialordfører for Socialdemokraterne.
- Det er mennesker, der har svært ved at få enderne til at mødes, der bliver ramt. Deres budgetter er så stramme i forvejen, og jeg kan slet ikke se for mig, hvordan det skal hænge sammen, hvis man fjerner en tredjedel af rådighedsbeløbet, siger hun til Ritzau.
Pernille Rosenkrantz-Theil håber derfor, at Dansk Folkeparti vil genoverveje deres støtte til kontanthjælpsloftet.
- Jeg kan slet ikke se for mig, at man har forstået konsekvensen og rækkevidden af forslaget.
- Dansk Folkeparti har sådan set lovet, at de ikke vil stemme for besparelser på ydelserne, så det kan undre mig, at de lægger de afgørende stemmer til det her forslag.
Ifølge BL's beregninger vil 30.000 personer blive ramt af kontanthjælpsloftets økonomiske stramninger for de ledige. Men ordningen vil kun få 650 flere i arbejde.
- Indenfor retsvæsnet ville man kalde det kollektiv afstraffelse, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det er ikke kun de umiddelbare økonomiske konsekvenser, der bekymrer socialordføreren. Hun frygter, det kan få langsigtede konsekvenser for alle familiemedlemmerne, der bliver ramt af de økonomiske besparelser.
- Konsekvensen af, at familiernes økonomi bliver endnu strammere, kan blive, at de må fraflytte deres boliger, og jeg stiller et stort spørgsmål ved, hvor de skal flytte hen, for der findes ikke billigere boliger end dem, de allerede bor i.
- For os er det væsentligt, at børn i Danmark vokser op i øjenhøjde med hinanden. Det, mener vi, er afgørende for at bryde den negative sociale arv, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
/ritzau/
