Hver anden elev, der dropper ud af gymnasiet, er optaget med karakterer under 4 i folkeskolens dansk og matematik.
Det viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet forud for forhandlingerne om en gymnasiereform.
Men tallene får ikke Socialdemokraterne til at ændre holdning. Et krav på 4 i de to fag for at blive optaget på gymnasiet i første omgang er og bliver ikke partiets politik.
- Det ændrer ikke på vores synspunkt, at gymnasiet skal være for dem, der kan og vil. Et karakterkrav på 4 vil komme til at ramme mønsterbryderne. De, som måske bliver familiens første til at få en studenterhue, siger Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind.
- Man kan også vende den om: Hver anden, der kommer i gymnasiet på trods af lave karakterer i dansk og matematik, ender med at gennemføre, siger hun.
Forhandlingerne om en gymnasiereform begynder snart. Regeringen foretrækker et adgangskrav på 4, mens De Radikale, SF og Socialdemokraterne fastholder, at de kun vil gå med til et adgangskrav på 2.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at de nye tal fra hendes eget ministerium er sigende.
- Det er et vanvittigt højt tal - og det viser, at vi gør mange unge en bjørnetjeneste ved fuldstændig ukritisk at sige, at det ikke spiller en rolle, hvad det faglige indgangsniveau er, siger hun til Altinget.
Men for Socialdemokraterne er spørgsmålet principielt.
- For os betyder det noget, at vi ikke ikke begrænser dem, som kan og gerne vil. Vi ser gerne, at flere begynder at læse en erhvervsuddannelse, men vi vil ikke fratage dem muligheden for at søge ind på gymnasiet, siger Annette Lind.
I 2014 begyndte 6300 i gymnasiet uden at leve op til et samlet karakterkrav på 4. 1500 elever startede med lavere karakterer end 4 i både dansk og matematik.
Overordnet set måtte 38 procent af de elever, der startede i gymnasiet i 2011 med et mindre karaktergennemsnit end 4, opgive at fuldføre.
/ritzau/
