S har ingen holdning til drengeomskæring

»Jeg synes, regeringen har tøvet i alt for lang tid. Nu er der så mange eksperter, der er ude at sige, at det ikke er særlig godt, og så burde de lave et forbud,« siger Lars Aslan Rasmussen.

Han betegner det som skuffende, hvis partifællerne på Christiansborg ikke forbyder drengeomskæring.

»Regeringen må gøre op med sig selv, om det er religiøse rettigheder, der står først, eller om det er børns rettigheder,« siger Lars Aslan Rasmussen og understreger, at han vil prøve at få rejst en debat internt i partiet.

Hos Socialdemokraterne på Christiansborg kan sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) ikke forklare, om Socialdemokraterne støtter et forbud eller ej.

»Socialdemokraterne har ikke drøftet en overordnet holdning til det. Men vi lytter naturligvis til det, de skandinaviske børneombudsmænd, Sex & Samfund og Europarådet har udtrykt,« siger Flemming Møller Mortensen (S).

Sundhedsordføreren kan ikke svare på, hvornår partiet tager stilling til, hvad dets holdning til sagen er.

»Men indtil da synes jeg, det er rigtig fint, der bliver stillet skarpt på det her ud fra en rettighedsvinkel, og jeg synes, det er væsentlige institutioner, som udtaler sig,« siger han.

Dagens Gossip

Dagens TV