S kalder Venstres finanslovudspil ukonkret

Sådan lyder dommen fra Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen (S), over Venstre forslag til næste års finanslov. Forslaget omfatter besparelser for fem milliarder kroner, hvoraf en stor del skal findes på sænkninger af skatter og afgifter og på en nulvækst i den offentlige sektor. Jesper Petersen mener, at forslaget er »ukonkret og et røgslør over en nulvækstpolitik«.

»Det er højst usikkert, om de penge, Venstre siger, de har at bruge på skattelettelser, overhovedet findes. Forslagene er ukonkrete og minder lidt om »tænk på et tal«,« siger Jesper Petersen i en pressemeddelelse.

Ifølge Venstre vil planen skabe flere private arbejdspladser. Det er den socialdemokratiske finansordfører uenig i.

»Venstres finanslovsforslag betyder en stramning af den økonomiske politik, og dermed færre arbejdspladser. Vismændene har opfordret regeringen til at bruge flere penge på at holde hånden under beskæftigelsen. Det har vi kunnet imødekomme så langt, som vi synes, det kan gøres på en ansvarlig måde. Det betyder flere beskæftigede i både den private og den offentlige sektor. Det er Venstre åbenbart imod,« siger Jesper Petersen.

Dagens Gossip