Der kommer ikke lovsikrede minimumnormeringer i landets institutioner.
Det fastslår Annette Lind, Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører.
- Vi tror ikke på, at minimumnormeringer giver bedre kvalitet i institutionerne. Det bliver oftest i stedet betragtet som standardnormeringer, siger børne- og undervisningsordfører Annette Lind.
- Der er kommunalt selvstyre, og kommunerne er bedst til at se, hvordan normeringen skal være lige præcis i deres institutioner. Det skal ikke besluttes centralt.
En ny rapport fra pædagogmedhjælpernes fagforening FOA viser, at mange af de mindste børn - som i gennemsnit er 11,4 sammen på en vuggestuestue - tilbringer langt størstedelen af dagen med under tre voksne.
Den lave normering mindsker selv stærke børns mulighed for at udvikle sig, vurderer Mogens Nygaard Christoffersen, børne- og familieforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
- Gode normeringer er vigtige, og derfor har vi også afsat penge til bedre normeringer på finansloven. Vi har også meget fokus på at styrke daginstitutioner i den børnepakke, som vi netop nu forhandler internt i regeringen, siger Annette Lind.
Regeringen har to gange afsat ekstra penge til børneområdet på finansloven, men med forskellige krav til de kommuner, der skal udmønte pengene.
Ved finansloven for 2012 fik kommunerne tilført 500 millioner kroner årligt til daginstitutionerne, så de kunne ansætte flere pædagoger efter flere år med nedskæringer.
Undersøgelser fra Bupl har dog vist, at kommunerne kun bruger halvdelen af pengene som aftalt.
På finansloven for 2015 er der afsat 250 millioner kroner ekstra til børneområdet, men denne gang er pengene øremærket til flere pædagoger. Kommunerne skal søge om pengene og bagefter dokumentere, at normeringerne rent faktisk er blevet bedre.
I løbet af de kommende uger fremlægger regeringen sin børnepakke.
/ritzau/
