Der var engang en musketered blandt Socialdemokraterne, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative om at støtte Vederlagskommissionens anbefalinger til politikerlønninger uanset hvad.
Mandag står det officielt fast, at den musketered er begravet.
Ingen af parterne kan længere sige "ja tak" til en ordning, som vil give politikerne mere i løn, men en markant forringelse i pensionsforholdene, der i sin nuværende form er meget favorable.
En af de store tabere er landets borgmestre, som stod til en gennemsnitlig lønstigning på 30,5 procent.
Det er bare ærgerligt, siger Henrik Sass Larsen, Socialdemokraternes gruppeformand.
- Jeg vil meddele dem, at den skuffelse må de bære, fordi en sådan forhøjelse kommer vi ikke til at anbefale, siger Sass Larsen til Ritzau.
Hverken borgmestre eller regionsrådsformænd, som ifølge kommissionen også skal have en lønstigning på 30,5 procent, har fået reguleret løn siden 1994.
Det betyder for eksempel, at de fleste kommunaldirektører i dag får dobbelt så meget i løn som deres borgmestre.
Men borgmestrene skal ikke tude, må man forstå på Sass Larsen.
- Ingenting tjener de vel ikke. Jeg synes, de tjener forholdsvis pænt. Mange borgmestre tjener mere end en MF'er, så det er rigtig godt gået.
- En MF'er tjener heller ikke meget i forhold til en departementschef, siger Sass Larsen med henvisning til et folketingsmedlem, som også kaldes MF'er.
En lønstigning til politikerne kan ikke forsvares over for befolkningen, mener Sass Larsen. Og det hjælper ikke, at politikerne bliver beskåret markant på pensionsdelen som prisen for en lønforhøjelse.
- Det gælder kun dem, der kommer til at sidde i rigtig mange år i Folketinget, at deres pensionsforhold bliver markant forringet.
- En gennemsnitlig MF'er sidder syv-otte år, og så får man ensidigt en stor lønforhøjelse, og dem der virkelig kommer til at tabe på pensionen, er dem, der sidder her i 20 år eller mere. Og det er de færreste, der gør det, siger Sass Larsen.
/ritzau/
