S-ordfører ærgerlig over regeringens kovending

Det kommer fuldstændig bag på hendes egen partifælle, Rasmus Horn Langhoff (S), der som socialdemokratisk ligestillingsordfører har arbejdet ihærdigt for at få gennemført nye regler, så flere fædre vil gå på barsel.

»Det er ingen hemmelighed, at jeg har kæmpet for at få øremærket, så derfor er jeg naturligvis brandærgerlig over regeringens beslutning,« siger Rasmus Horn Langhoff til Berlingske Nyhedsbureau.

»Jeg respekterer beslutningen, men det er meget nyt for mig, og jeg har behov for at vænne mig til tanken,« tilføjer han.

Ligestillingsordføreren understreger i samme åndedrag, at han ikke har opgivet kampen for at sikre mænd bedre muligheder for at holde orlov sammen med deres børn.

»Den kamp skal fortsætte, for vi kan se, at der i dag er en række barrierer, der forhindrer fædre i at holde forældreorlov. Det handler ikke om, at mændene ikke gider,« siger Rasmus Horn Langhoff.

»Vi må finde andre midler, der kan få os hen til målet og sikre ligestilling,« erklærer han.

Berlingske Nyhedsbureau erfarer, at regeringen vil erstatte den øremærkede fædrebarsel med en bonusordning, hvor fædrene belønnes økonomisk for at tage forældreorlov. Bonussen svarer til 100 kroner om dagen fra sjette til og med 12. uges barselsorlov.

Dagens Gossip