S overrasket over bankgebyrer

»Ligesom mange synes jeg, at det er overraskende, at det er i så få banker, man kan være fri for at betale gebyrer for en konto,« siger han.

Ifølge Berlingske Business har Mybanker.dk undersøgt 100 forskellige bankkontotyper. Størsteparten af bankerne opkræver et eller flere gebyrer, hvis behovet er en bankkonto, netbank og et Visa/Dankort. Mybanker vurderer ifølge avisen, at udviklingen er taget til, efter at Danske Bank i januar præsenterede sit nye gebyr.

»Det er problematisk, at der er sådan en gebyrskrue i gang, som i høj grad er startet af Danske Bank. Men det er ved at blive afdækket af et udvalg, og det vil jeg overlade til dem, inden jeg i øvrigt kommer med forslag til, hvad der kan gøres,« siger Benny Engelbrecht.

Banksektoren har over for erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) sagt, at den har et ansvar for at sikre alle borgere adgang til en indlånskonto »på fair og rimelige vilkår«. Ministeren har så nedsat en arbejdsgruppe, der skal definere, hvad der forstås ved fair og rimelige vilkår for en bankkonto.

Ifølge Berlingske Business er det kun ti banker, der har gebyrfrie konti for kunder, der ikke har andre bankforretninger eller værdipapirer i pengeinstituttet.

Dagens Gossip

Dagens TV