Hvilke kommuner er bedst, og hvilke er dårligst til at få ledige væk fra kontanthjælp og andre offentlige ydelser og ind på arbejdsmarkedet.
Socialdemokraterne støtter regeringens plan om at rangordne landets 98 kommuner, alt efter hvor stor succes de har med at få borgere i job.
- Det er vigtigt, at kommunerne lærer af hinanden. Lige nu er det som om, at alle famler i blinde uden at have et ordentligt sammenligningsgrundlag, siger partiets fungerende arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen.
- Der er brug for en større gennemsigtighed.
Han understreger, at det er vigtigt, at kommunerne placeres i sammenlignelige grupper efter demografi, grad af uddannelse og antallet af ledige.
- Gør man det, kan jeg kun se, at det kan blive en fordel.
I år koster det statskassen 140 milliarder kroner at forsørge personer i den arbejdsdygtige alder.
Men 19.400 færre danskere ville være på offentlig forsørgelse, hvis de mindre effektive kommuner præsterede lige så godt som en gennemsnitlig, sammenlignelig kommune.
De opgørelser findes allerede, lyder det fra Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark.
- Der er faktisk ikke noget område, der er så mange tal på, som beskæftigelsesområdet. Så det er ikke nyt for os, at vi bliver målt og vejet, siger foreningens formand Helle Linnet, der er social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune.
Men selv om der er mange beskæftigelsestal, så er direkte sammenlignelige tal en mangelvare, mener Lennart Damsbo-Andersen.
- Det er rigtigt, at der findes alle mulige tal, men jeg har stadig til gode at se den type sammenligninger, som der nu lægges op til.
- Det er på tide, at for eksempel kommunalpolitikere, men også kommunens egne borgere, kan gå ind og se, hvordan det ser ud i deres kommune.
/ritzau/
