S: Tobaksafgift på tre kroner er passende

»Vi vil ikke gamble med forebyggelsespolitikken i Danmark. Vi vil simpelthen ikke risikere at hæve prisen så meget, at grænsehandlen eksploderer og der kommer illegale cigaretter på ethvert gadehjørne, for dem vil især de unge og dem, som er prisfølsomme, naturligvis ty til, og så vil vi miste kontrollen med tobakken i Danmark, og det skal vi for alt i verden ikke,« siger Flemming Møller Mortensen.

I rapporten konkluderes det, at hvis man hæver prisen på en pakke cigaretter med 50 procent til 57 kroner, kan tusindvis af liv og gode leveår reddes, og mange mennesker kan undgå at blive ramt af alvorlige livstruende sygdomme som kræft- og hjertekarsygdomme. Og alene frem til 2016 vil der være 80.000 færre rygere, lyder det i rapporten.

Flemming Møller Mortensen (S) udelukker da heller ikke, at der på et tidspunkt kan blive behov for en prisregulering.

»Regeringspartierne mener, at balancepunktet ligger på de tre kroner. Men hvis man ser en udvikling i vores nabolande, navnlig Tyskland og Polen, som vi ligger tættest på, og dermed også giver en øget grænsehandel og for illegale cigaretter, så vil vi naturligvis regulere den danske pris i en opadgående retning,« siger sundhedsordføreren.

Dagens Gossip

Dagens TV