S-tog ramt af problemer

Der er nemlig bøvl med signalerne på Nørreport og Birkerød stationer, og det giver store udfordringer for morgentrafikken med både forsinkelser og aflyste tog, oplyser DSBs pressevagt til bt.dk.

Ifølge DSBs hjemmeside kører Linie C hvert 20. minut mellem Frederikssund og Klampenborg. Det betyder afgang fra Frederikssund på minuttallene 10, 30 og 50 og fra Klampenborg 06, 26 og 46.

Linie E kører hvert 20. minut mellem Hillerød og Køge. Det betyder afgang fra Hillerød på minuttallene 02, 22 og 42 og Køge 06, 26 og 46.

Linie BX er aflyst, mens Linie H kører mellem Frederikssund og København H.

DSB har endnu ikke et bud på, hvor længe problemerne kommer til at vare. Passagererne opfordres til at tage hjemmefra i god tid og ellers orientere sig på rejseplanen.dk.

BNB

Dagens Gossip