S-togene kører normalt igen omkring klokken 16

Skrevet af admin

13/03/2014

Mest læste i dag

S-togene forventes at køre efter normal køreplan igen omkring kl. 16, oplyser Banedanmark, efter at en signalfejl torsdag morgen lammede S-togtrafikken i København.

- S-togene er på nogle strækninger tilbage i 10-minutters-drift, og omkring kl. 16 forventer vi at være tilbage i normal drift, siger Claus Christiansen, sektionschef i Banedanmark.

Morgentrafikken blev lammet, og alle S-tog har holdt stille på grund af en fjernstyringsfejl, som betød, at man i Banedanmark ikke kunne se, hvor togene var.

Klokken 09:45 blev fejlen fundet af Banedanmarks teknikere.

DSB oplyser, at omkring 50.000 mennesker har været berørt af fejlen.

/ritzau/