S-veteran overtager Thornings præsidiepost

Skrevet af admin

02/02/2016

Dagens topnyheder

Når tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forlader dansk politik for at blive topchef i internationalt Red Barnet, efterlader hun en ledig plads i Folketingets formandskab, Præsidiet.

Den plads overtager Henrik Dam Kristensen (S), der blandt andet er tidligere fødevareminister.

Det oplyser han på sin Facebook-profil.

- Jeg er i dag blevet valgt til ny 1. næstformand for Folketinget, skriver han.

- Arbejdet i Folketingets Præsidium foregår blandt andet med at sikre kvaliteten af lovgivningsarbejdet og føre kontrol med den til enhver tid siddende regering, fortsætter han.

- Blandt andet derfor er Præsidiet så vigtigt, og en tillidspost, som jeg glæder mig meget til at tage fat på.

/ritzau/