S vil have uligheds-fokus i bistandskronerne

Skrevet af admin

22/06/2016

Dagens topnyheder

Dansk udviklingsbistand kan måske sende flere migranter mod Europa. Især når vi glemmer at fokusere på uligheden i de fattige lande, mener Socialdemokraternes udviklingsordfører, Mette Gjerskov.

- Ulighed er en af de ting, der får folk til at migrere. Hvis ikke der er fokus på ulighed, får vi migration. Og ulighed er ikke med i udenrigsministerens strategi.

Mette Gjerskov henviser til regeringens nye udviklingspolitiske strategi. Heri er en af regeringens hensigter med de danske udviklingsmilliarder at bekæmpe migration.

Det skal blandt andet ske ved at sende mere udviklingsbistand til de lande, som folk i særlig grad migrerer fra.

I Berlingske onsdag lyder det dog fra forskere, at danske bistandskroner kan sende endnu flere migranter mod Europa, da bedre økonomi gør det muligt at rejse væk.

Det argument giver udviklingsordfører Michael Aastrup Jensen (V) dog ikke meget for.

- Jeg må indrømme, at jeg synes, at analysen er lidt speciel, siger han.

- Vores udviklingspolitisk skal ses i samspil med vores udlændingepolitik. Den er meget stram, og den siger klart, at de, som er migranter, og ikke flygter fra krig, har ingen muligheder for at få asyl i Danmark.

Det ændrer ikke på, at ulighed bør være i fokus, mener Mette Gjerskov. Hun henviser til, at FN har et mål med det udgangspunkt, at de 40 procent, der tjener mindst i et land, skal have mere.

- Man skal have fokus på de 40 procent fattigste i udviklingsbistanden. Dermed hæver man standarden og mindsker uligheden, siger hun.

Når den udviklingspolitiske strategi skal forhandles på plads, vil Socialdemokraterne derfor kræve fokus på ulighed.

Adspurgt hvorfor regeringen ikke fokuserer på ulighed, når det er med til at destabilisere et land og skabe migration, lyder Michael Aastrup Jensens forklaring:

- Vi kan ikke fokusere på alle FN's 17 mål. Og vi skal først sikre basale livsnødvendigheder som mad, hjem, sundhed og arbejde.

- Vi fokuserer på områder, hvor vi er stærkest. Vi ved meget om infrastrukturbygning, skattevæsen og sådan nogle måske lidt kedelige ting, men som betyder rigtig meget i et land.

/ritzau/