S vil kigge på dagpengene til sommer

»Umiddelbart inden sommerferien mødes vi med Enhedslisten for at se på, hvordan de hidtidige instrumenter, vi har taget i brug, har virket for at hjælpe de her mennesker,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Meldingen kommer, fordi transportordfører Rasmus Prehn (S), ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) og udenrigsordfører og kommende spidskandidat til Europaparlamentet for Jeppe Kofod (S) bakker op om en kronik af Jan Johansen (S) i Politiken, hvor han beskylder Socialdemokraterne for at have »trukket et fundamentalistisk argumentresistent jerntæppe ned«, fordi VKOs dagpengereform fra juni 2010 ikke er blevet pillet ved overhovedet.

Magnus Heunicke mener ingenlunde, der er tale om »argumentresistens«, men derimod den politiske virkelighed.

»Jeg stemte selv i mod. Men det flertal, der udformede dagpengereglerne, er også intakt efter valget. Med vores mandater har vi arbejdet på at afbøde konsekvenserne af reformen,« siger han.

Dagens Gossip