Så er den gal igen: Nu er der salmonella i svinekød

Skrevet af Sol Stoffregen

02/03/2015

Mest læste i dag

Nr. Søby Kød Engros A/S tilbagekalder hakket svinekød på grund af fund af bakterien salmonella.

Der er tale om svinekød med et fedtindhold på 8-12 procent, og kødet er pakket 24. februar 2015 og har sidste anvendelsesdato 25. februar 2015. Ref. nr./batch nr. er 24022015.

Læs også: Slet den straks: Politiet advarer om falsk NemID-mail

Selvom sidste anvendelsesdato er overskredet, kan der være forbrugere, der har frosset kødet.

Det salmonellapåviste svinekød er solgt til følgende detailvirksomheder:
- Moesgaard Museum, Moesgård alle 15, 8270 Højbjerg
- Kong Volmer, Brandts Passage 13, 5000 Odense C
- Admiralen I/S, Toldbodgade 14, 6000 Kolding
- Restaurant Teglværksskoven, Strandalleen 92, 5800 Nyborg
- Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen
- OK-Centret Dyruphus, hus 1, Faaborgvej 361, 5250 Odense SV
- Alfred og Kamilla, Rugårdsvej 103 D, 5000 Odense C

Læs ogsåFødevarestyrelsen advarer: Udbrud af salmonella er større end forventet

Fødevarestyrelsen fortæller følgende om risikoen ved at anvende kødet: 

- Hvis kødet ikke gennemsteges eller ved fejlhåndtering krydsforurener andre fødevarer, kan man blive smittet med salmonella. Symptomerne ved en salmonellainfektion kan blandt andet være diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber.

Dem, der ligger inde med kødet, opfordres til at smide det ud eller levere det tilbage til købsstedet.