Så er det officielt: Her er spilleplanen for årets Roskilde Festival

Skrevet af Michael Lauritsen

05/06/2013

Mest læste i dag

Der gik et sus gennem Roskilde-folket, da bookerne i 11. time hev verdensbandet Metallica op af hatten. Og er du en af dem, som skal af sted om mindre end en måned, så kan du roligt tage hul på den sidste del af planlægningen.

Onsdag har Roskilde Festival afsløret den endelige spilleplan.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Danske Vinnie Who åbner Orange Scene torsdag den 4. juli klokken 18.00.

Lars Ulrich og vennerne spiller lørdag aften klokken 22.30 på Orange Scene. Dagen før - fredag - er det Rihanna, som indtager scenen. Det gør den unge pop-dronning ligeledes klokken 22.30. 

Det bliver Kraftwerk, som runder festivalen af søndag klokken 22 på Orange Scene. 

Igen i år er Roskilde Festival pakket med navne. Og selv om alle tænkelige hensyn er taget, er det svært helt at undgå sammenstød i spilleplanen for visse dele af publikum, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

- Vi bliver altid bekræftet i, at vores publikum elsker mange forskellige slags musik, når spilleplanen ser dagens lys. For uanset hvor meget vi anstrenger os for at undgå sammenfald mellem forskellige artister, som appellerer til de samme mennesker, så er der altid nogen, der vil have det hele med og ikke kan bære at måtte gå glip af en koncert, siger booker Anders Wahrén. 

SE HELE SPILLEPLANEN HER: