Så fik vi årets første varmebølge: Hede i Nordsjælland og København

København og Nordsjælland kan nu prale med at være ramt af årets første varmebølge.

Varmebølge indtræffer når man tre dage i træk har temperaturer på over 25 grader, og det er altså sket i både hovedstaden og det nordlige Sjælland.

Ifølge DMI var 76,2% af arealet berørt af varmebølgen, så man kan lige frem tale om en regional varmebølge.

- Vi har et stort område i regionen København og Nordsjælland, hvor kriteriet for varmebølge er overskredet. Også enkelte andre pletter på Danmarkskortet kom med, siger klimatolog Peter Riddersholm Wang.

En regional varmebølge kræver, at gennemsnittet af maksimumtemperaturerne tre dage i træk overskrider 25°C i over halvdelen af en region.

Før varmebølgen er landsdækkende, skal de 25°C overskrides i over halvdelen af landet.

Passerer temperaturen så 28°C, enten regionalt eller landsdækkende, er der tale om en hedebølge.

Husk at du er meget velkommen til at sende dine sommerbilleder til os på [email protected].

Dagens Gossip