Så kom nyheden: DR tager endnu en sæson med det populære X Factor

X Factor og de tre dommere. Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

Det har ligget i luften, at DR ville tage endnu en omgang med det populære X Factor, og nu har DR så bekræftet at man fortsætter med endnu en sæson.

DR har nemlig underskrevet en aftale med produktionsselskabet Blu om sjette sæson af X Factor, og det skal afvikles i 2013.

- Vi er virkelig glade for, at vi igen i 2013 kan give danskerne X Factor. DR1 har en ambition om både at samle danskerne om de store, væsentlige samfundsmæssige dagsordener men i lige så høj grad om vores underholdning. Og det er lykkedes os at gøre X Factor til et af de største kulturelle fællesskaber, vi har i Danmark, siger DR1s kanalchef, Lotte Lindegaard.

Bliv ven med netnyhederne.dk på Facebook - klik her

Hele 4.000 tilmeldte sig dette års konkurrence om at vinde X Factor og blive Danmarks nye stjerne, knap to millioner seere fulgte med hver uge og satte seerrekord, og det er den mest sete underholdningsserie i Danmark i de 20 år, der er målt seertal.

X Factor har i dén grad formået at samle danskerne, og den succes giver DR altså ikke slip på.

Tilmeld dig til X Factor her

Første skridt på vejen mod at blive Danmarks nye stjerne i 2013 er en precasting, der finder sted i både Aarhus og København i efteråret 2012.

Man kan læse mere om, hvordan man tilmelder sig på www.dr.dk/xfactor.

Eneste krav for at stille op til næste sæsons X Factor er, at man er fyldt 15 år inden 1. februar 2013, og at man er dansk statsborger.

Og så må man ikke i forvejen have en aftale med et pladeselskab eller lignende.

Dagens Gossip