Så kom vækstpakken i hus

 

Endelig kom den i hus.

Efter flere ugers forhandlinger er alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten søndag aften blevet enige om en pakke til erhvervslivet, der skal sætte gang i væksten i Danmark.

Pakken, der finansieres ved besparelser på SU og kontanthjælp, indeholder en genindførelse af boligjobordningen, der ellers blev afskaffet i forbindelse med sidste års finanslovaftale mellem regeringen og Enhedslisten. Ordningen udvides samtidig til også at omfatte sommerhuse.

Parterne har søndag forhandlet siden klokken 15.30 og på Twitter skriver økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) nu:

»Aftale: Lempelser - energi, emballage, hotelmoms, skattekredit for F&U + efteruddannelse og BoligJob m sommerhuse mv«

Boligjobordningen kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2013 og frem til og med 2014.

Derudover vil partierne sænke afgifterne på sodavand og øl som en del af en grænsehandelspakke. Den største sænkning er på sodavand.

BNB

Dagens Gossip