Så længe skal Bodil Jørgensen sidde i kørestol

Det er nu ti dage siden, at Bodil Jørgensens liv og karriere brat blev sat på pause, da hun blev svært kvæstet i en traktorulykke under optagelserne til den nye Far til fire-film.

Hun er nu blevet flyttet til et københavnsk hospital, så hun kan være tæt på familien under den hårde genoptræning, der venter hende. Det skriver BT.

Læs også: Bodil Jørgensen var i livsfare: Nu trækker hun vejret selv

- Vi har fået at vide, at hun skal sidde seks uger i rullestol, derefter kan hun så småt begynde at tænke på at komme op og gå selv, siger Bodil Jørgensens mand, Morten Søborg til BT.

Ulykken skete tidligt om morgenen onsdag d. 18. juni under indspilningen af Bodil Jørgensens første scene i Far til fire-filmen.

Læs også: Far til fire dropper scene efter Bodil Jørgensens ulykke: - Vi hader den traktor

Filmholdet var taget til Vester Vedsted på den sydjyske vestkyst. Bodil Jørgensen sad i rollen som fru Sejersen på en grab bagpå en traktor, side om side med Kurt Ravn, der spiller onkel Anders. Traktoren kørte over et dige, men skred nær toppen. Bodil Jørgensen faldt ud og fik traktoren ned over sig.

Hun brækkede alle ribben, begge kraveben og fik et brud på bækkenet. Hun blev først indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og senere samme dag overført til Odense Universitetshospital. Her lå hun i respirator indtil søndag d. 22. juni.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip